AutoApps platform

AutoApps platform

“Vores succes tager udgangspunkt i rigtige menneskers behov.”
Anders Møller

Anders Møller

CEO, Universal Apps

Intelligent serviceplatform til fastholdelse af kunder: AutoApps

De autoriserede bilforhandlere har en stor udfordring med at fastholde kunderne, når garantien på bilerne udløber. For at styrke loyaliteten blandt bilejerne har Universal Apps udviklet et system, der binder kunderne tættere til forhandleren.

Systemet fra Universal Apps indeholder tre dele og fungerer som en serviceplatform:
  1. Bilejere tilbydes en mobilapp med automatiserede notifikationer tilpasset deres personlige behov.
  2. Forhandlerne opnår adgang til det bagvedliggende CRM-system.
  3. Universal Apps kan onboarde og skræddersy mobilapplikationer til hver enkelt bilforhandler nemt, hurtigt og uden at ansætte tekniske kompetencer inhouse.
Platformen hedder AutoApps, og RASSVET har stået for design og den tekniske udvikling.

Autobranchens udfordringer ved manglende kundeloyalitet

Autobranchens udfordringer ved manglende kundeloyalitet
Det er almindeligt kendt i autobranchen, at det er svært at fastholde kunderne til den autoriserede forhandler, når bilen bliver ældre.

Udfordringen er alvorlig i et marked, hvor man ikke har en særlig stor margin på salget, men i høj grad skal basere sin forretning på service og reparationer.

Jo længere tid det lykkes at fastholde kunderne, jo større margin er der at hente.

Et strategisk valg at bevare kunderne

“Vi har et ønske om at fastholde vores kunder til værkstedet og samtidig opbygge lange og tætte relationer, så kunderne også vender tilbage, når garantien udløber eller når de skal købe ny bil.

Samtidig vil vi gerne give kunderne en nærværende service, der gør deres ejerskab nemmere, så de ikke behøver bekymre sig om deres biler i hverdagen.

Alt det er AutoApps med til at understøtte. Både grundet design og brugeroplevelsen, men i særdeleshed fordi app’en knytter os tættere sammen med kunderne og øger kundetilfredsheden. Det har givet gladere og mere tilfredse kunder, som nu har adgang til forretningen døgnet rundt. Alt sammen er med til at styrke vores bundlinje.”
Toni Hansen

Toni Hansen

Eftermarkedschef, OH Auto

Serviceplatform som løsning

Ovenstående udfordring tog Universal Apps op, og de satte sig for at udvikle en helt ny serviceplatform, som de stiller til rådighed for hver enkelt bilforhandler. Platformen bygger på en fælles template, men kan skræddersyes til hver enkelt bilforhandler.

På den måde kan forhandlerne binde kunderne tættere til deres forretning.
Serviceplatform som løsning

Én effektiv platform - 70+ individuelle løsninger

På nuværende tidspunkt er der bygget over 70 skræddersyede apps til forskellige bilforhandlere over samme template. Traditionelt koster udvikling af en mobil app fra 200.000 kr. og op, men den innovative template har gjort det muligt at skræddersy en native app til hver enkelt bilforhandler på en skalerbar måde. AutoApps er en Software as a Service løsning til forhandlerne, som på den måde kan få en mobil app i egen visuel identitet og med selvvalgt indhold til et væsentligt mere beskedent beløb end ved traditionel app udvikling, fordi omkostningen ved at onboarde nye forhandlere via den skalerbare AutoApps template er meget lav.
Én effektiv platform - 70+ individuelle løsninger

Alt om bilen samlet i én app

AutoApps giver ikke alene kunderne et samlet overblik over deres bil, men bliver også en genvej til en bedre service. Den minder kunderne om, hvornår bilen trænger til service, hvornår det er tid til rusteftersyn, hjulskifte mv. Alt sammen helt automatisk. Derudover er der indbygget en række andre features som fx nem adgang til kontakt, online booking, vejhjælp og skadesrapportering, så kunderne nemt kan få hjælp, hvis uheldet er ude. For bilforhandlerne betyder det, at de får optimeret kontaktpunkterne med kunderne og kan skabe en mere nærværende kundeoplevelse, fordi de kan mikrosegmentere ned i meget små grupperinger på baggrund af kundernes bildata, som eksempelvis bilens model, alder og registreringsmåned. Dermed kan de kommunikere nærværende og præcis, når der er brug for rådgivning.
Alt om bilen samlet i én app

Bilejere føler sig tryggere på farten

“Som ny bilejer er det rart og trygt at vide, at jeg ikke behøver bruge tid på at undersøge, hvornår bilen skal til service. Det får jeg automatisk besked på, ligesom jeg får nyheder og invitationer til åbent hus arrangementer og andre gode tilbud uden, at jeg aktivt behøver at følge med på Facebook og email.

Den hurtige og nemme adgang til hjælp gør, at jeg føler mig tæt på min forhandler.Nu er de mere end et værksted.

Det giver mig tryghed.”
Camilla Hansen

Camilla Hansen

Førstegangs bilkøber

Mange behov. Én løsning

App’en skulle opfylde tre behov. Dels skal den være med til at fastholde kunderne og være et værktøj til mersalg. Dels skal den skabe loyalitet og øge kundernes oplevelse af service. Slutteligt skal det være teknisk muligt for Universal Apps at onboarde og drifte en skalerbar Software as a Service løsning uden at besidde store tekniske kompetencer. Der fandtes ikke en standardskabelon, der kunne bruges til udviklingen af en sådan app. Det var derfor nødvendigt at tænke ud af boksen, og det har krævet måneders tæt samarbejde, sparring og kvalificeret modspil.

Samarbejde og forventninger

En forudsætning for, at app’en blev udviklet indenfor aftalerammen skyldes, at RASSVET allerede i en tidlig fase specificerede krav, design og valg af teknologier. På den måde har det været muligt at allokere de rette ressourcer og kompetencer til projektet, hvilket har medført at det kunne styres indenfor budget i overensstemmelse med det estimerede timeforbrug.
“En af vores styrker er, at vi er stærke i krydsfeltet mellem behov og løsninger. Vi er gode til sammen med kunden at definere behovene og derefter omsætte ideerne til brugbare løsninger. Det indebærer et tæt samarbejde, hvor vi i fællesskab opsætter gensidige forventninger, og finder frem til den bedste løsning til gavn for alle kundens interessenter.”
Danila Mouzytchenko

Danila Mouzytchenko

CEO, RASSVET

Forståelse for vores udfordringer

“Da vi skulle vælge teknisk leverandør, var det vigtigt med en partner, der er stærk på teknologi og design og som samtidig kan konvertere tanker og behov til løsninger.

Efter en lang og grundig research af markedet, faldt valget på RASSVET. Der var god kemi med RASSVET med det samme, og de har vist, at de kan levere varen. Både på idéplan og på teknologisk ekspertise har de været rigtig gode, og vi har hele vejen igennem fået kompetent rådgivning og sparring.

Jeg vil gerne anbefale Rassvet til andre, der skal udvikle løsninger med stor kompleksitet, fordi de altid leverer i rette tid og i rette kvalitet. Og iøvrigt er de nogle gode fyre.”
Anders Møller

Anders Møller

CEO, Universal Apps

Klar til at skabe din digitale succeshistorie?

I RASSVET står vi altid parate til at hjælpe. Fortæl os om jeres projektidéer, visioner, udfodringer og behov, og vi vil vende tilbage med en plan for hvordan vi kan realisere jeres drømme.

Mere om os Kontakt os i dag

Tilbage